Анна Каренина

Chapter 31

           

           “There,”shesaidtoherself,lookingintotheshadowofthecarriage,atthesandandcoaldustwhichcoveredthesleepers“there,intheverymiddle,andIwillpunishhimandescapefromeveryoneandfrommyself.”

           Shetriedtoflingherselfbelowthewheelsofthefirstcarriageasitreachedher;buttheredbagwhichshetriedtodropoutofherhanddelayedher,andshewastoolate;shemissedthemoment.Shehadtowaitforthenextcarriage.Afeelingsuchasshehadknownwhenabouttotakethefirstplungeinbathingcameuponher,andshecrossedherself.Thatfamiliargesturebroughtbackintohersoulawholeseriesofgirlishandchildishmemories,andsuddenlythedarknessthathadcoveredeverythingforherwastornapart,andliferoseupbeforeherforaninstantwithallitsbrightpastjoys.Butshedidnottakehereyesfromthewheelsofthesecondcarriage.Andexactlyatthemomentwhenthespacebetweenthewheelscameoppositeher,shedroppedtheredbag,anddrawingherheadbackintohershoulders,fellonherhandsunderthecarriage,andlightly,asthoughshewouldriseagainatonce,droppedontoherknees.Andatthesameinstantshewasterror-strickenatwhatshewasdoing.“WhereamI?WhatamIdoing?Whatfor?”Shetriedtogetup,todropbackwards;butsomethinghugeandmercilessstruckherontheheadandrolledheronherback.“Lord,forgivemeall!”shesaid,feelingitimpossibletostruggle.Apeasantmutteringsomethingwasworkingattheironaboveher

Содержание книги
Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 1290 из 1375