Идиот

Chapter 2

           

           Theclerk,ratherconfused,triedtosaysomething,hesitated,begantospeak,andagainstopped.Theprincelookedathimgravely.

           “IthinkIunderstand,LukianTimofeyovitch:youwerenotsurethatIshouldcome.YoudidnotthinkIshouldstartatthefirstwordfromyou,andyoumerelywrotetorelieveyourconscience.However,youseenowthatIhavecome,andIhavehadenoughoftrickery.Giveupserving,ortryingtoserve,twomasters.Rogojinhasbeenherethesethreeweeks.Haveyoumanagedtosellhertohimasyoudidbefore?Tellmethetruth.”

           “Hediscoveredeverything,themonster...himself......”

           “Don’tabusehim;thoughIdaresayyouhavesomethingtocomplainof....”

           “Hebeatme,hethrashedmeunmercifully!”repliedLebedeffvehemently.“HesetadogonmeinMoscow,abloodhound,aterriblebeastthatchasedmealldownthestreet.”

           “Youseemtotakemeforachild,Lebedeff.Tellme,isitafactthatshelefthimwhiletheywereinMoscow?”

           “Yes,itisafact,andthistime,letmetellyou,ontheveryeveoftheirmarriage!ItwasaquestionofminuteswhensheslippedofftoPetersburg.Shecametomedirectlyshearrived‘Saveme,Lukian!findmesomerefuge,andsaynothingtotheprince!’Sheisafraidofyou,evenmorethansheisofhim,andinthatsheshowsherwisdom!”AndLebedeffslilyputhisfingertohisbrowashesaidthelastwords.

Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 300 из 965