Олівер Твіст

Chapter 34

           Gilespoppedouthisnightcapagain,preparatorytomakingsomereply,whenhewassuddenlypulledbackbyayounggentlemanwhooccupiedtheothercornerofthechaise,andwhoeagerlydemandedwhatwasthenews.

           ‘Inaword!’criedthegentleman,‘Betterorworse?’

           ‘Better—muchbetter!’repliedOliver,hastily.

           ‘ThankHeaven!’exclaimedthegentleman.‘Youaresure?’

           ‘Quite,sir,’repliedOliver.‘Thechangetookplaceonlyafewhoursago;andMr.Losbernesays,thatalldangerisatanend.’

           Thegentlemansaidnotanotherword,but,openingthechaise-door,leapedout,andtakingOliverhurriedlybythearm,ledhimaside.

           ‘Youarequitecertain?Thereisnopossibilityofanymistakeonyourpart,myboy,isthere?’demandedthegentlemaninatremulousvoice.‘Donotdeceiveme,byawakeninghopesthatarenottobefulfilled.’

           ‘Iwouldnotfortheworld,sir,’repliedOliver.‘Indeedyoumaybelieveme.Mr.Losberne’swordswere,thatshewouldlivetoblessusallformanyyearstocome.Iheardhimsayso.’

           ThetearsstoodinOliver’seyesasherecalledthescenewhichwasthebeginningofsomuchhappiness;andthegentlemanturnedhisfaceaway,andremainedsilent,forsomeminutes.Oliverthoughtheheardhimsob,morethanonce;buthefearedtointerrupthimbyanyfreshremark—forhecouldwellguesswhathisfeelingswere—andsostoodapart,feigningtobeoccupiedwithhisnosegay.

           Allthistime,Mr.

Налаштування
Фон сторінки
Розмір шрифту
Міжрядковий інтервал
Фразові дієслова
Показати / Приховати меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Сторінка 365 з 614