Унесенные ветром

Chapter 47

           Hewastherealreasonshedidnotwanttomarryagain,althoughshehadnoobjectionstoRhettandattimeswasgenuinelyfondofhim.ShebelongedtoAshley,foreverandever.ShehadneverbelongedtoCharlesorFrank,couldneverreallybelongtoRhett.Everypartofher,almosteverythingshehadeverdone,strivenafter,attained,belongedtoAshley,weredonebecauseshelovedhim.AshleyandTara,shebelongedtothem.Thesmiles,thelaughter,thekissesshehadgivenCharlesandFrankwereAshley’s,eventhoughhehadneverclaimedthem,wouldneverclaimthem.Somewheredeepinherwasthedesiretokeepherselfforhim,althoughsheknewhewouldnevertakeher.

           Shedidnotknowthatherfacehadchanged,thatreveriehadbroughtasoftnesstoherfacewhichRhetthadneverseenbefore.Helookedattheslantinggreeneyes,wideandmisty,andthetendercurveofherlipsandforamomenthisbreathstopped.Thenhismouthwentdownviolentlyatonecornerandhesworewithpassionateimpatience.

           "ScarlettO’Hara,you’reafool!"

           Beforeshecouldwithdrawhermindfromitsfarplaces,hisarmswerearoundher,assureandhardasonthedarkroadtoTara,solongago.Shefeltagaintherushofhelplessness,thesinkingyielding,thesurgingtideofwarmththatleftherlimp.AndthequietfaceofAshleyWilkeswasblurredanddrownedtonothingness.Hebentbackherheadacrosshisarmandkissedher,softlyatfirst,andthenwithaswiftgradationofintensitythatmadeherclingtohimastheonlysolidthinginadizzyswayingworld.

Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 1230 из 1537