Миссис Дэллоуэй
Walkerknew,asusualunderdone,forshealwaysgotnervousaboutthepuddingandleftittoJenny;soithappened,thesalmonwasalwaysunderdone.Butsomeladywithfairhairandsilverornamentshadsaid,Lucysaid,abouttheentrée,wasitreallymadeathome?ButitwasthesalmonthatbotheredMrs.Walker,asshespuntheplatesroundandround,andpulledindampersandpulledoutdampers;andtherecameaburstoflaughterfromthedining-room;avoicespeaking;thenanotherburstoflaughter—thegentlemenenjoyingthemselveswhentheladieshadgone.Thetokay,saidLucyrunningin.Mr.Dallowayhadsentforthetokay,fromtheEmperor’scellars,theImperialTokay.
Itwasbornethroughthekitchen.OverhershoulderLucyreportedhowMissElizabethlookedquitelovely;shecouldn’ttakehereyesoffher;inherpinkdress,wearingthenecklaceMr.Dallowayhadgivenher.Jennymustrememberthedog,MissElizabeth’sfox-terrier,which,sinceitbit,hadtobeshutupandmight,Elizabeththought,wantsomething.Jennymustrememberthedog.ButJennywasnotgoingupstairswithallthosepeopleabout.Therewasamotoratthedooralready!Therewasaringatthebell—andthegentlemenstillinthedining-room,drinkingtokay!
There,theyweregoingupstairs;thatwasthefirsttocome,andnowtheywouldcomefasterandfaster,sothatMrs.
- Нет глав